Fokus på ultraforarbejdet mad giver sundhedsstress: »Nogle gange får jeg lyst til at sige ‘slap nu af’«

Bekymringerne er begyndt at tikke ind i Bente Klarlunds e-mail. Forleden var det en kvinde, der ikke har mulighed for at lave al sin mad fra bunden og derfor ofte køber færdigretter. Godt nok er de økologiske og består af gode og friske råvarer. Men de er jo ikke lavet af hende selv, og færdigretter bliver ofte nævnt som noget, der kan være ultraforarbejdet. Spørgsmålet lød: Kan jeg blive syg af at spise dem? »Det er petitesse-ting, folk spørger om. Og det er en diskussion, der vedrører dem, der i forvejen lever sundt og er meget optagede af at gøre det rigtige,« siger Bente Klarlund. Hun er overlæge på Rigshospitalet og leder af TrygFondens center for aktiv sundhed. Hun har fulgt debatten om ultraforarbejdede fødevarer tæt og oplever, hvordan det er begyndt at skabe unødig sundhedsstress hos mange. Engang kom der et spørgsmål om, hvorvidt det er okay at spise frosne rosenkål i stedet for friske. For sker der noget i frysningsprocessen, der forarbejder dem på en måde, der gør dem usunde? »Det er jo ikke der, at problemet ligger. Problemet ligger hos dem, der spiser ekstremt store mængder af alt det, vi godt ved er usundt: hotdogs, store burgere og junkfood.« Hverken en færdigret med friske råvarer eller frosne rosenkål er ultraforarbejdede. Men det er eksempler på, hvordan debatten har taget overhånd, og »forarbejdning« er blevet et skældsord, når det kommer til kost. Det udbredte sundhedsråd lyder nu: Lav alt mad fra bunden selv. Men det behøver vi ikke nødvendigvis – og især ikke, hvis vi i forvejen lever forholdsvis sundt. »Man kan godt have en sund kost, selvom man nogle gange spiser noget ultraforarbejdet. Det kan for eksempel være fint at spise en frugtyoghurt, hvis der ikke er alt for meget tilsat sukker i. Nogle gange får jeg lyst til at sige ‘slap nu af’,« siger Bente Klarlund. Vi er mere strikse med tilsætningsstoffer i Danmark Frugtyoghurten er et godt eksempel på noget, der i nogle varianter kan betegnes som ultraforarbejdet, men som godt kan indgå i en sund kost. Det samme er rugbrød, fortæller Susanne Bügel, der er professor i sundhed og ernæring på Københavns Universitet og en af de danskere, der ved mest om ultraforarbejdet mad. »Problemet er, at vi ikke ved noget om, hvor meget ultraforarbejdet mad der kan indgå i en kost, før det slår ud på sygdomsrisici. Hvis kostmønsteret ellers er sundt, kan der godt være plads til noget. Men vi ved simpelthen ikke hvor meget,« siger hun og påpeger, at rugbrød med sikkerhed er sundt og sagtens kan spises. Problemet er også, at det er svært for forbrugeren at gennemskue, hvornår noget er ultraforarbejdet og usundt. Ultraforarbejdet mad defineres som mad, der indeholder meget salt, fedt og sukker og ingredienser, vi normalt ikke vil finde i et køkken. Det betyder, at der er mange tilsætningsstoffer og e-numre i fødevarerne. Massevis af studier viser, at den slags mad øger risikoen for sygdomme markant. »Men her er det også vigtigt at huske på, at de fleste studier er lavet i udlandet. Og der er kæmpe forskel på lovgivningen i Danmark og USA. I USA er mere end dobbelt så mange tilsætningsstoffer tilladt end i Danmark. Herhjemme er vi meget mere strikse. Så det kan ikke direkte overføres til dansk kontekst,« siger Susanne Bügel. Fokus på e-numre og tilsætningsstoffer betyder også, at fødevarer som for eksempel noget brød, nogle yoghurter og plantebaserede erstatningsprodukter bliver sat i samme kategori som frysepizza, røde pølser og junkfood. Men er de fødevarer virkelig lige usunde, og skal vi undgå dem alle? Det har et studie fra 2023 forsøgt at finde svar på. Undgå disse to ultraforarbejdede fødevarer Studiet blev offentliggjort i det anerkendte tidsskrift The Lancet og undersøgte 266.000 personers kostmønstre, hvorefter forskerne fulgte personer i gennemsnitligt 11 år. Som mange andre studier på området konkluderede det, at jo højere indtaget af ultraforarbejdet mad var, jo større var risikoen for at få sygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme. Men når forskerne dykkede dybere ned i dataene, konkluderede de, at de to fødevarer, der gav den største risiko for sygdommene, var: Ultraforarbejdede kødprodukter Sukkersødet sodavand De konkluderede også, at »andre undergrupper som ultraforarbejdet brød og morgenmadsprodukter eller plantebaserede alternativer ikke var forbundet med en øget risiko.« Susanne Bügel påpeger en anden vigtig pointe: at studierne på området er observationsstudier. Det betyder, at vi ikke ved, om den øgede sygdomsrisiko skyldes den mad, personerne spiser, eller om det skyldes, at de personer, der spiser meget af den slags mad, generelt har en dårligere livsstil. »Vi ved heller ikke, hvad selve forarbejdningen af en fødevare gør ved vores sundhed. Det mangler der virkelig noget forskning i,« siger hun. »Men mit råd er, at vi gør, som Fødevarestyrelsen anbefaler. Spiser mere frugt og grønt og mindre af alt det, vi godt ved er usundt: fastfood, sodavand og fødevarer med meget salt, sukker og fedt.« Det samme siger Bente Klarlund. »Vi skal passe på ikke at komme til at fokusere for meget på de her produkter, som godt kan indgå i en sund kost. Det skal ikke fjerne fokus fra det, der virkelig betyder noget. Vi skal selvfølgelig ikke spise en masse junk, men i stedet en masse grøntsager og holde øje med portionerne. Og det er fint, at vi har fokus på ultraforarbejdet mad. Men pas på, at vi ikke skævvrider det,« lyder det fra professoren. https://www.berlingske.dk/vores-liv/fokus-paa-ultraforarbejdet-mad-giver-sundhedsstress-nogle-gange-faar-jeg